kahope | Efterårsdage og løb
17629
post-template-default,single,single-post,postid-17629,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-16.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive

Efterårsdage og løb

September er min ultimative yndlings måned. Jeg elsker den kølige luft, de varme solstråler, æblerne der bliver modne på træerne og den smukke blå himmel. Solopgangen pryder hver morgen, og efterårets stille ro arbejder sig langsomt ind.

Efteråret er den perfekte tid til at løbe. Temperaturen er perfekt, lyden af skovstier og visne blade under de hårdt prøvede løbesko, ej at forglemme de ofte hyppige regnbyer der holder stierne fri for velmenende fodgængere der ofter bare blokerer det hele. Nogen af dem.

Min veninde Fie og jeg har lavet en aftale; minimum en gang om måneden mødes vi et eller andet sted i landet, til en løbetur. Denne måned er opstartsmåneden, så vi lagde blidt ud med en løbetur nær Fie’s barndomshjem lidt ude for Køge, i et smukt bakket skovområde der heder Skovvængehus. Selve turen endte med at blive knap 7 km, men det gik dejligt meget op og ned. Det var en fantastisk dejlig tur, luften var frisk g dejlig. Vi fik også rodet os ind i en løbeklubs aktiviteter undervejs, så vi endte med at lave både squats, mavebøjninger, trappeløb og andet sjov. Øvelserne blev besluttet ved at kaste terninger.

Næste måneds tur er Dyrehaven, til vores egen udgave af Emitageløbet. Ingen bakker, men masser af distance! 

No Comments

Post A Comment