kahope | I got a song in my heart and I’m bulletproof
17644
post-template-default,single,single-post,postid-17644,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-16.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive

I got a song in my heart and I’m bulletproof

I got a song in my heart and I’m bulletproof

Jeg har det virkelig godt for tiden. Som i, virkelig godt. Det er som om de sidste par års opslidende eksistens endelig har sluppet sit sidste tag i mig. Den her følelse af overskud, den er så ganske vidunderlig at jeg ikke kan forstå at jeg ikke bemærkede at jeg havde mistet den før det var for sent.

Jeg talte i telefon med en veninde tidligere i dag, der er blevet sygemeldt fra arbejdet. Hendes graviditet er grunden til hendes sygemelding, men vi kom også ind på stress. Hendes hukommelse er blevet total crap, grundet stress. Jeg har selv været der. For 3 år siden havde jeg sedler hængende overalt i min lejlighed der mindede mig om alt fra at huske at vaske op til at skifte tøj og komme ud og løbe. Jeg tænkte simpelthen ikke på det. For slet ikke at nævne aftaler; jeg kan huske at jeg meldte ud til hele min vennekreds at jeg  ikke kunne huske nogenting overhovedet. Så, hvis de ville minde mig om sådan en dags tid inden, når vi havde aftaler, så ville det være super.
Det gjorde de så i et halvt års tid, mens min hukommelse langsomt reparerede sig selv.

Jeg har normalvis en god hukommelse, så at være hensat i en situation hvor min hjerne blot sagde ‘ikke vigtigt, ud!’ var ganske skræmmende. Det gode er, at det kan helbredes. Det dårlige er, at det tager en helvedes tid.  

Derfor er denne sang jeg har inde i mig nu, så ganske vidunderlig. Jeg nyder dagene på studiet, jeg nyder at studere hjemme, jeg nyder at bekymre mig og tænke over tekster og opgaver vi er blevet præsenteret for. Det er så herligt, og jeg er så klar på at det næste år bliver det år hvor jeg med al min bagage bliver en endnu bedre version af mig selv. 

Jeg har også lidt hverdagssnak ovenpå ovenstående munterhed!
Vi er i gang med vores første semesterprojekt på skolen. Vi har kun denne uge til, men mit team og jeg er ganske godt undervejs. Vores prototype testes i morgen på de stakkels intetanende studerende, og vi vil sidde klar (gemt væk bag træer og notesbøger) til at observere deres interaktion med vores påfund. Det er interessant, faktisk virkelig interessant at se hvordan folk er ude i virkeligheden. For forudsigelige andres handlemønstre kan være, når blot man tilknytter logik og lidt teori. Vi har præsentation på fredag, plus aflevering af rapport og så er det weekend!


No Comments

Post A Comment