kahope | Søndags chill og ugen der gik
17657
post-template-default,single,single-post,postid-17657,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-16.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive

Søndags chill og ugen der gik

Søndags chill og ugen der gik

En tavs uge for mit vedkommende. Jeg har ikke haft travlt, tiden er bare stille og roligt gået derudaf. Det sker.

Sidste lørdag var jeg til barnedåb, for en venindes barn. Lille Karl. Det var en rigtig dejlig dag, hvor jeg rendte rundt og legede fotograf og var sammen med nogle af mine allerbedste veninder. Plus, gratis mad. Win all around.

Ugen igennem har vært præget af intens skolegang. Og med intens mener jeg at jeg nærmest ikke har været i skole. Lærestaben er lagt ned af sygdom, så jeg har i stedet tullet rundt alle mulige andre steder.

Mandag havde jeg den bedste Signe til te, og om eftermiddagen var jeg til jobsamtale omkring et studiejob som jeg mere eller mindre havde inviteret mig selv til. Samtalen gik super godt, og de tilbød mig en stilling med start engang i løbet af oktober. Så, dét er ret lækkert. Skal lave alle mulige småopgaver; det er et lille webbureau i Køge. Så det bliver grafik, SEO og SEM, projektledelse og andre hygge opgaver. Glæder mig vildt til at starte, så jeg kan kombinere det teoretiske fra skolen med noget pratisk.

Tirsdag var jeg til afskedsreception for min far på Køge Politistation. Den kære mand går på pension (heldige asen), og i den anledning blev der serveret nutella madder, den gode rullepølse fra den lokale slagter i Klippinge og en masse smørkage. Der blev holdt taler, og fortalt røverhistorier til den store guldmedalje. En lidt vemodig dag, men heldigvis ikke værre end at en god irish coffee på Hugo’s bagefter kunne afhjælpe dét.

Onsdag og torsdag var jeg (chok!) i skole. Der ligges an til landing i forhold til det næste projekt, der startes op midt oktober. Jeg er lidt spændt på hvad det bliver omkring, for vi er ikke ligefrem blev stopfodret med ny viden denne uge. Meh, vi vinger den. 
Onsdag blev desuden brugt på at køre i stormvejr ud til Paulina. Pokkers til blæsevejr, var helt skæv i hovedet. Deres hus flød med rester fra barnedåben, så jeg fik noget der nok bedst kan klassificeres som chokoladeforgiftning. Ad. Man skulle tro, at jeg i en alder af 28 havde lært at udvise en smule impulskontrol. Svaret er nej. Står der en skål, bliver jeg ved til nævnte skål er tom.  

Fredag var jeg så studie-agtig, at jeg tog til brunch i København med det meste af slænget fra barnedåben. Efter nogle overdådige timer med hummus, pandekager, frugt og god kaffe gik vi en tur på Assistentens Kirkegård. Hvor jeg aldrig havde været før, hvilket virkede som en form for helligbrøde, ud fra de reaktioner det medførte. Vejret var skøn, perfekt septembervejr til at hilse på gravstederne for Kierkegaard, H.C. Andersen, Niels Bohr, Natasja og andre store mennesker. Jeg er en sucker for Kierkegaard, eksistentialisme all the way!

Lørdag ( i går) lavede jeg noget. Hvad har jeg ingen erindring om. Startede dagen (vågnede lidt i 6) med at læse en bog til skolen ‘Wisdom of the crowds’ og så nogle TEDTalks. Tror jeg skrev lidt på en novelle, gik en tur i byen. Gud, jeg så en film om aftenen op Netflix, der hed Contagion. Filmen handlede om en dødelig virus, der går sin sejrsgang jorden over. Men det jeg mest af alt kan huske, er at Gwyneth Paltrow’s hjerneskal bliver svejset op under en obduktion. Gesus, jeg var ikke forberedt.

Idag har jeg endnu vildere planer! Dagen har budt på pandekager, skrive blog (nu) og så arbejde lidt på en historie der er vågnet op fra de døde. Skal mødes med Fie til en lang løbetur senere, og hokus pokus – så er den søndag gået.

God søndag til alle x

No Comments

Post A Comment