kahope | Efterårsferie i Sverige
17692
post-template-default,single,single-post,postid-17692,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-16.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive

Efterårsferie i Sverige

Efterårsferie i Sverige

Knap var jeg kommet tilbage fra Silkeborg, før jeg pakkede bilen igen og satte kurs mod øst. Jeg samlede Simone op i Valby, og så gik det ellers op mod det nordlige Skåne til mine forældres hytte.

Kodeordet for at være på tur til den hytte er afslapning. Vi gik en dejlig tur, samlede kastanjer (der blev til en ren zoologisk have af kastanjedyr), sov, så film, spiste billigt svensk slik (1kg for 30,- people!) og bare hyggede.

Mandag aften var der den mest utrolige himmel, da solen gik ned. Den var så smuk, og jeg har ellers efterhånden set min fair share af smukke solnedgange deroppe.

Jeg havde pakket helt forkert til selve turen. Jeg var ikke lige forberedt på 25 grader midt i oktober måned, så der blev klaget en del og siddet meget stille. Plus vi sejlede rundt ude på søen når det blev alt for grelt. Ikke at temperaturen var lavere derude, men man blev da distraheret fra det når man havde panik over at være ved at gå på grund.

I forhold til kastanjer, bemærk coverbilledet (det til højre) af mig. Jeg har ikke shorts og tights på. Jeg har tights på, og absurd mange kastanjer i mine sidelommer der giver indtryk af for meget lår-træning i fitness. 

No Comments

Post A Comment