kahope | Når man er i bedring
17669
post-template-default,single,single-post,postid-17669,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-16.8,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive

Når man er i bedring

Når man er i bedring

Det har taget lidt tid at nå indrømmelsen, men de sidste 18-24 måneder har ikke været specielt morsomme. Deraf også den totalt døde blog.

Jeg var fanget i et job, der havde formået at dræne mig totalt for kreativ energi. Jeg overlevede dagene, men var hver aften så medtaget at jeg ikke magtede meget andet end Netflix og at gå tidligt i seng. 

At få arbejdsrelateret stress, er virkelig en kælling, sagt på godt dansk. Man opdager ikke hvor dybt man er, før end det er alt for sent. Så hedder det enten at sige op eller sygemelde sig. Jeg overvejede tilbage i april, hvor skidt man egentlig skal have det, før man sygemelder sig. Er det efter man er besvimet? Inden man bryder grædende sammen af frustration og for uforklarlige raserianfald der er så langt fra ens personlighed at man bliver forskrækket for en selv? Eller er det når man ryster på hænderne blot telefonen ringer, og ens puls er så høj at fitness maskinerne beder en om at stige af inden man overhovedet er gået i gang med træningen?

Sikkert alt ovenstående. Min redning kom i min beslutning om skole. Jeg havde givet arbejdet – der havde lovet guld og grønne skove om at forbedre arbejdsklimaet – et år til at forbedre sig. I april accepterede jeg, at forandringen ikke ville komme med den måde virksomheden behandlede sine ansatte på. Så, jeg søgte ind på skole både for at få et pusterum for arbejdsmarkedet og for at lære nyt indenfor mit område.

Det er den bedste beslutning jeg har truffet de sidste 10 år. Jeg fortryder sket ikke, at jeg tog direkte ud på arbejdsmarkedet efter min MMD’er for det har gjort mig helt åndsvagt studieparat. Jeg kan, når jeg modtager undervisning, omsætte den direkte til arbejdssituationer fordi jeg har været i disse situationer allerede.  Det er fantastisk og giver et skønt udbytte af undervisningen.

Jeg har været i bedring siden april, hvor jeg traf beslutningen. Da mit arbejde besluttede at skære ned på udgifterne og annullere min stilling i Juni, fik jeg foræret 4 måneder fritstillet på fuld løn. Der var, på ingen måde, nogen bedre måde dette kunne have sket på. Jeg var så glad da jeg blev opsagt! Derfra steg mit mentale helbred eksponentielt for hver eneste dag der gik. Jeg tog til Sverige, gik 170 km alene gennem Lapland, og hele august tilbragte jeg på stranden, med at sove, læse og være sammen med de folk jeg havde løjet for det sidste år. Mine veninder har været en ufattelig styrke og støtte gennem denne tid. Jeg elsker dem, og at jeg forleden til et arrangement kunne fortælle dem, oprigtigt, at jeg er gladere end jeg har været i årevis, var sådan et rush at jeg har levet på det lige siden.

Sikke et koncept: at være glad, og at have mentalt overskud.

Jeg fotografere igen. Jeg skriver historier igen. Jeg skal ikke tvinge mig selv ud og løbe – jeg gør det bare. Selv min garderobe har fået farve efter at have været sort i årevis.

Det er så dejligt at være i bedring.

No Comments

Post A Comment