Jeg har haft ferie i 5 uger nu. Vildt. Jeg har ikke lavet specielt meget, siden jeg kom hjem fra Sverige. Dinglet rundt, besøgt folk, læst og sovet. Ubevidst har jeg gjort en masse ting, som anbefales for folk med stress - åbenbart. Så, point for det. Jeg har, heldigvis og alt taget i betragtning, ikke "lidt" efter min opsigelse. Jeg havde den fordel, at jeg selv havde tænkt mig at sige op, de var bare lidt hurtigere på aftrækkeren end jeg. Så, jeg havde mentalt indstillet mig på at skulle videre, en hel del tidligere end da de rent faktisk skubbede mig ud af døren. Selvom det aldrig er rart at blive dømt overflødig (eller hvad årsagen nu måtte være, jeg har lært at det ikke altid er den der står på papiret), så er det ikke verdens undergang. Ikke engang tæt på. Jeg svinger lige nu stødt mellem 'Hells yeah jeg har styr på det her!' til 'hvad med økonomien, skal det nu gå...

Jeg blev uddannet som multimediedesigner tilbage i sommeren 2011, og har siden da arbejdet fuldtid. Da jeg blev opsagt fra min stilling i juni, kunne den umiddelbare reaktion derfor godt have været 'åh nej, hvad nu?' - det er umiddelbart den mest almene reaktion på en opsigelse (lige meget hvad omstændigerne bag opsigelser er, om de er begrundet eller tvivlsomme). Men, sagen var bare den - at jeg havde tænkt mig at sige op. Jeg blev opsagt en måned før jeg selv havde tænkt mig at sige op, hvilket i og for sig faktisk var et drømmescenarie. Jeg blev i forbindelse med min opsigelsesperiode (som var på 4 måneder) bedt om at blive ved med at møde og passe mit arbejde frem til min sommerferie (3 uger) og derefter ville jeg blive fritstillet med fuld løn frem til oktober. For at gøre det hele helt perfekt, blev jeg to dage efter optaget på den uddannelse jeg havde ansøgt, med studiestart til september. Hvilket vil sige, at jeg har en sommerferie på halvanden måned i år! Jeg har ikke haft så lang en ferie i 8 år *indsæt dramatisk smiley*. Det er en fest uden lige, og jeg kan ikke vente med at se...

Hold nu op! Der er gået 2 år, næsten på datoen, siden jeg sidst har blogget. Der er sket meget i den tid, og så alligevel ikke. Jeg har rejst, er blevet langhåret, snuset lidt til stress igen og revet hele tilværelsen op ved roden for ganske nylig. Eller, sådan nogenlunde da. I kraft af alt det, der er sket de sidste par måneder, har jeg fået blod på tanden til at komme tilbage til blogverdenen, og til at nedfælde min tanker, oplevelser, observationer på skrift i dette online univers. Lige så meget fordi jeg har savnet at skrive, og fordi jeg tror de næste år bliver utroligt spændende. Pr september er jeg tilbage i uddannelsessystemet igen, og tager dermed en pause fra arbejdslivet. De sidste næsten 7 år har været lærerige, men også udfordrende på punkter jeg ikke havde troet ville være et issue. Men, man lærer jo og jeg har i hvert fald lært hvad jeg finder mig i og ikke. Og det er et godt udbytte for hvad der endnu er et langt arbejdsliv (og liv generelt). Jeg finpudser stadig, men jeg regner med at bloggen vil være oppe og køre igen om 1-2 uger. Indhold har jeg i hvert...