Det er længe siden jeg sidst har blogget. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst, eller inspiration. Det skete ligesom bare ikke, og hokus pokus så er der gået et år.

Der er sket ret meget på det år. Jeg har boet i i Billund, solgte min lejlighed, flyttede hjem til mine forældre, afleverede bachelorprojekt, bestod min uddannelse, fik job to uger senere, fyldte 30, købte hus.

Det har været et lidt hektisk år nu jeg ser tilbage på det. Det er lidt vildt hvor meget der er sket. Udover alle de personlige ting der er sket har der jo også været pandemi situationen, som jo har været en oplevelse i sig selv. 

Nu har vi oktober, og jeg har været husejer i en måned. Det er et kapitel for sig, men i guder en oplevelse! Alt det der følger med huskøb – det gode og det dårlige – det er lige som jeg håbede og ønskede det ville være. Der er så meget der skal laves, der er altid et projekt jeg kan vende til. Det er vidunderligt. Jeg solgte min lejlighed da den kedede mig, og købte et hus for at få noget at lave. Det fik jeg. Det er fantastisk.

Huskøbet har vækket min passion for skriverier og hverdagens charme, og jeg vil langsomt og relativt sikkert forsøge at bevæge mig tilbage i bloggens verden. Jeg har så mange interesser, som jeg gerne vil have på skrift og “derud”; mest fordi de så ikke længere blot er inde i mit hoved. Det tror jeg vil kunne blive ganske interessant. For mig selv som minimum og måske for andre også. 

I sommeren 2017 gik jeg og to veninder turen West Highland Way i Skotland. En fantastisk smuk og hård tur gennem det skotske højland, fra Glasgow i syd til Fort William langt oppe i højlandet. Vi kom igennem alt vejr, blev gennemblødte, solskoldet og ømme fødder. Turen er en 152 km, og vi gik det hele på knap 8 dage. Det var en fantastisk oplevelse.

Jeg er ikke en person, der ofte opsøger varme. Der er en grund til mine primære rejsemål er nordlige lande som Skotland, Sverige, Norge og Island. Jeg elsker bjergluft, lugten af granskov og midnatsolens lys.

Så da det blev annonceret at skolens studietur gik til Florida, var min første tanke “okay, en chance for at gøre noget jeg aldrig selv ville gøre.” Så jeg hoppede om bord.

Det var en studietur, og vores fokus var service design. I og sig selv spændende, men selve planlægningen af hvad vi lavede derovre haltede lidt (aka jeg havde ikke været med i planlægningsprocessen). Men, selv med det, var en en fornøjelig tur takket være de skønne mennesker der var med.

Vi boede i Orlando, hvor hovedattraktionerne er forlystelsesparker. Vi besøgte adskillige, hvor Universal Studios var min klare favorit. Harry Potter ftw! Vi besøgte strange (Tampa Clearwater, Cocoa beach og Daytona Beach), starten af Everglades og Kennedy Space Center (NASA’n stuff).
Og så mange shopping outlets.

Daytona Beach

Jeg havde aldrig været i USA før, så medbragte jo så naturligvis en god portion fordomme (både gode og mindre gode). De blev alle umiddelbart opfyldt. Jeg ved ikke helt hvad det var, men vi havde en meget research orienteret tilgang og min generelle opfattelse er at alting er meget low-key racistisk derovre. Ikke meget, men det er der konstant. Ansatte i butikker mm. virkede totalt drænet for energi og glæde, og deres forbrug af plastik er helt absurd. Jeg så den vildeste propaganda for et land (spoiler; det var USA) jeg nogensinde har set i Disney Epcot (The Great American Adventure, kan ses på youtube). Uden at overdrive, vi brød grinende sammen. Det er det mest syrede jeg nogensinde har set. Og amerikanerne åd det råt. Som i at de gjorde honer og det hele. Meget skræmmende præsentation fra et ikke-amerikansk synspunkt.

Vi fik en masse god mad, og så en masse fine ting. Vejret er ikke noget for mig, alt for varmt og fugtigt. Så mens det var en sjov oplevelse, har jeg absolut ikke noget behov for at besøge Florida igen. Og heller ikke for umiddelbart at besøge USA: ærlig talt kan jeg ikke se hvad det er folk er så begejstret for ved det land. Men, det er bare min mening.

Side historie: vores fly hjem blev aflyst, så vi røg ud på en detour omkring North Carolina og New York, plus et tornado varsel da vi var i Orlando International Airport. Alt sammen meget spændende. Jeg har en ny hade-ting i verden: Walmart, hvad pokker er det for en opfindelse? Aldrig, i hele mit liv, har jeg oplevet så absurd lav kundeservice. Aldrig, det var lige til en dokumentar (jeg bebrejder ikke medarbejderne, de er sikkert presset til det yderste).

Så Florida som destination: 3/10. Sjovt, men jeg blev ikke imponeret på noget tidspunkt.

Kontrakten er underskrevet! Pr d. 1/8 starter jeg i praktik hos LEGO Agency i Billund! Jeg skal arbejde i marketingafdelingen, og jeg glæder mig helt åndsvagt til at se, lære, forhåbentligt bidrage og bare nyde hele den oplevelse det er at være i en så velrenommeret virksomhed med et så kæmpe globalt udsyn.

2019 bliver et fantastisk år!

Da jeg flytter til Billund i 10 uger, har jeg desuden truffet beslutningen om at sælge min lejlighed. Jeg har haft tænkt på at sælge i et par år, så nu skal det være. Når min praktik er overstået, flytter jeg midlertidigt hjem til mine forældre mens jeg skriver min bachelor. Derfra, når jeg er færdig med skolen til januar, vil verden således ligge totalt åben med mulighed for at søge job ALLE steder og ikke ud fra en så triviel grund som at det skal ligge i overskuelig afstand fra Køge.

Jeg var i Jylland i sidste uge, for at besøge Signe (og snakke ørerne af hende, åbenbart) og for at holde et møde med en mulig praktikplads.

Det var så dejligt at se Signe, og bare hænge ud. Det hele var lidt præget af praktiksamtalen, som jeg (særligt efter) var mega nervøs omkring fordi jeg VIRKELIG gerne ville have den plads. Men, det var skønt, der er jo så smukt omkring Silkeborg.

Samtalen med praktikstedet (som skal forblive anonymt indtil jeg har min kontrakt, for man ved jo aldrig) gik rigtig godt! Signe havde kørt mig derhen, og bagefter hyggede vi med kaffe og fastelavnsboller på en nærliggende cafe. Jeg tog hjem torsdag aften, og hele fredagen havde jeg det virkelig ikke godt. Var et nervevrag, og efterhånden som dagen gik blev det kun værre. Det var naturligvis ikke verdens undergang hvis jeg ikke fik pladsen, men det lød bare så absurd spændende at jeg ville hade at lade sådan en mulighed smutte forbi mig.

Så, sidst på eftermiddagen (hvor jeg havde opgivet alt håb) modtog jeg en mail om at jeg fik tilbudt en praktikplads! EEEK! Jeg blev så glad, at jeg var lige ved at græde. Tror det bliver et helt fantastisk sted at være i praktik, og jeg glæder mig så åndsvagt meget. Nu skal alt det praktiske naturligvis på plads osv, men umiddelbart så er min praktikplads sikret! Hurray!