Hej igen

Det er længe siden jeg sidst har blogget. Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst, eller inspiration. Det skete ligesom bare ikke, og hokus pokus så er der gået et år.

Der er sket ret meget på det år. Jeg har boet i i Billund, solgte min lejlighed, flyttede hjem til mine forældre, afleverede bachelorprojekt, bestod min uddannelse, fik job to uger senere, fyldte 30, købte hus.

Det har været et lidt hektisk år nu jeg ser tilbage på det. Det er lidt vildt hvor meget der er sket. Udover alle de personlige ting der er sket har der jo også været pandemi situationen, som jo har været en oplevelse i sig selv. 

Nu har vi oktober, og jeg har været husejer i en måned. Det er et kapitel for sig, men i guder en oplevelse! Alt det der følger med huskøb – det gode og det dårlige – det er lige som jeg håbede og ønskede det ville være. Der er så meget der skal laves, der er altid et projekt jeg kan vende til. Det er vidunderligt. Jeg solgte min lejlighed da den kedede mig, og købte et hus for at få noget at lave. Det fik jeg. Det er fantastisk.

Huskøbet har vækket min passion for skriverier og hverdagens charme, og jeg vil langsomt og relativt sikkert forsøge at bevæge mig tilbage i bloggens verden. Jeg har så mange interesser, som jeg gerne vil have på skrift og “derud”; mest fordi de så ikke længere blot er inde i mit hoved. Det tror jeg vil kunne blive ganske interessant. For mig selv som minimum og måske for andre også. 

Ingen kommentarer

Post A Comment