Jeg har det virkelig godt for tiden. Som i, virkelig godt. Det er som om de sidste par års opslidende eksistens endelig har sluppet sit sidste tag i mig. Den her følelse af overskud, den er så ganske vidunderlig at jeg ikke kan forstå at jeg ikke bemærkede at jeg havde mistet den før det var for sent.

Jeg talte i telefon med en veninde tidligere i dag, der er blevet sygemeldt fra arbejdet. Hendes graviditet er grunden til hendes sygemelding, men vi kom også ind på stress. Hendes hukommelse er blevet total crap, grundet stress. Jeg har selv været der. For 3 år siden havde jeg sedler hængende overalt i min lejlighed der mindede mig om alt fra at huske at vaske op til at skifte tøj og komme ud og løbe. Jeg tænkte simpelthen ikke på det. For slet ikke at nævne aftaler; jeg kan huske at jeg meldte ud til hele min vennekreds at jeg  ikke kunne huske nogenting overhovedet. Så, hvis de ville minde mig om sådan en dags tid inden, når vi havde aftaler, så ville det være super.
Det gjorde de så i et halvt års tid, mens min hukommelse langsomt reparerede sig selv.

Jeg har normalvis en god hukommelse, så at være hensat i en situation hvor min hjerne blot sagde ‘ikke vigtigt, ud!’ var ganske skræmmende. Det gode er, at det kan helbredes. Det dårlige er, at det tager en helvedes tid.  

Derfor er denne sang jeg har inde i mig nu, så ganske vidunderlig. Jeg nyder dagene på studiet, jeg nyder at studere hjemme, jeg nyder at bekymre mig og tænke over tekster og opgaver vi er blevet præsenteret for. Det er så herligt, og jeg er så klar på at det næste år bliver det år hvor jeg med al min bagage bliver en endnu bedre version af mig selv. 

Jeg har også lidt hverdagssnak ovenpå ovenstående munterhed!
Vi er i gang med vores første semesterprojekt på skolen. Vi har kun denne uge til, men mit team og jeg er ganske godt undervejs. Vores prototype testes i morgen på de stakkels intetanende studerende, og vi vil sidde klar (gemt væk bag træer og notesbøger) til at observere deres interaktion med vores påfund. Det er interessant, faktisk virkelig interessant at se hvordan folk er ude i virkeligheden. For forudsigelige andres handlemønstre kan være, når blot man tilknytter logik og lidt teori. Vi har præsentation på fredag, plus aflevering af rapport og så er det weekend!


Tirsdag til onsdag flakkede jeg, og mine klassekammerater rundt ude i Bildsø skov ved Slagelse. Det regnede, blæste og vi lavede en hel masse teamøvelser. Minus vejret, der var lidt træls til tider, var det faktisk virkelig skovt sjovt. Mit hold vandt ‘flest-point’ konkurrencen, og præmien var en total ligegyldig plastik dims fra Kina. Så, yay?

Ingen teamtur/introtur (damn de internationale drak sig i hegnet) uden et natteløb. Så, ikke nok med at flakke rundt i skoven. Vi skulle også gøre det midt om natten. Hvilket faktisk var ret sjovt, især da jeg ved et uheld kom til at skræmme mit team halvt til døde da jeg løb imod dem. Ups?

Anywaysi. I dag var igen normal skolegang, og jeg er altså fan. Vi havde første time omkring Theory of Science, som (ligger lidt i navnet) er den videnskabelige tilgang til uddannelsen. Tørt stof, men damn jeg er hooked. Vi fokusere primært på kvalitative metoder, og hvordan det kan bruges i sammenhæng med digital konceptudvikling. Det er relativt nyt område for mig, men jeg må sige at det umiddelbart virkere utroligt spændende. Så, forhåbentligt mere omkring det i fremtiden!

September er min ultimative yndlings måned. Jeg elsker den kølige luft, de varme solstråler, æblerne der bliver modne på træerne og den smukke blå himmel. Solopgangen pryder hver morgen, og efterårets stille ro arbejder sig langsomt ind.

Efteråret er den perfekte tid til at løbe. Temperaturen er perfekt, lyden af skovstier og visne blade under de hårdt prøvede løbesko, ej at forglemme de ofte hyppige regnbyer der holder stierne fri for velmenende fodgængere der ofter bare blokerer det hele. Nogen af dem.

Min veninde Fie og jeg har lavet en aftale; minimum en gang om måneden mødes vi et eller andet sted i landet, til en løbetur. Denne måned er opstartsmåneden, så vi lagde blidt ud med en løbetur nær Fie’s barndomshjem lidt ude for Køge, i et smukt bakket skovområde der heder Skovvængehus. Selve turen endte med at blive knap 7 km, men det gik dejligt meget op og ned. Det var en fantastisk dejlig tur, luften var frisk g dejlig. Vi fik også rodet os ind i en løbeklubs aktiviteter undervejs, så vi endte med at lave både squats, mavebøjninger, trappeløb og andet sjov. Øvelserne blev besluttet ved at kaste terninger.

Næste måneds tur er Dyrehaven, til vores egen udgave af Emitageløbet. Ingen bakker, men masser af distance! 

Jeg afsluttede min sidste uddannelse tilbage i 2011, og allerede dengang var jeg fuld af ‘jeg arbejder lige et par år, og så tager jeg lidt mere uddannelse’. Et par år blev dog hurtigt til syv, men nu er jeg tilbage i gamet! I dag havde jeg, og en masse andre umiddelbart flinke mennesker, første skoledag på Digital Konceptudvikling hos Erhvervsakademi Sjælland i Køge. Uuuuh siger jeg bare.

Første dage er altid lidt bleh, fordi alle er farlige og man er akavet. Jeg var dog så heldig at en tidligere kollega også startede samme uddannelse, så vi fik tiden til at gå med at snakke om alt hvad der sket siden vi sidst så hinanden. I pauserne naturligvis. Mine kommende undervisere gennemgik lidt omkring undervisningen, forventninger, manifest, studietur (ja tak!) og almen hverdags info.

Alt i alt meget standard for første skoledag. Jeg er totalt psyked, fagene virker utroligt spændende, så nu glæder jeg mig bare til at komme rigtigt i gang. Lægger dog stærkt ud med to fridage, så skal først i skole (ih, at skrive den sætning igen <3) på torsdag. Tal lige om en blid start.

 

Jeg tilbragte weekenden i mine forældres hytte i Sverige, som ligger lige på grænsen mellem Skåne og Småland. Jeg havde, som traditionen foreskriver, slæbt nogle af de bedste med. Vi hyggede os i det præ-efterårsvejr som Sverige smed efter os. Vi ankom fredag aften efter en herlig roadtrip med massere af sang, grin og snak, og var usædvanligt.. rolige. Vi gik i hvert fald tidligt seng, fordi det er hårdt at være i sommerhus.

Lørdag stod den afslapning, i form af verdens dejligste morgenmad. Derefter kørte vi en tur til Söderåsen Nationalpark. Det er 4 gang, tror jeg, at jeg har været der og det er altså bare en utrolig dejlig skov. Luften var frisk, og duftede af det begyndende efterår. Sydsverige har været hårdt ramt af tørken her i sommer, mere end i Danmark og det kunne tydeligt ses i skoven: massere af visne blade.

Solen skinnede, og vi gik vel en 8 km rundt. Halvvejs gennem turen blev det til en improviseret photoshoot af nogle nye proteinbarer (som jeg dog ikke tror de må markedsføres under) som Fie og Signe har hjulpet med (nogle af Signe’s venner ejer Wholi, som står bag dem) at udvikle, producere, markedsfører osv. De hedder Buffbar. Så, jeg fik lov at lege fotograf. Yay, dream come true!

Efter vores gåtur skulle vi ud og købe slik. A) fordi den stod på gyserfilm til aften (Netflix’s ‘The Ritual’ – ikke god, historien er virkelig tynd) ig B) fordi slikket koster, sådan 4 kr for 100 g.
Da vi var i bilen, begyndte det at regne og kort tid efter stod det ned i stænger. Så, heldigt for vores gåtur.

Søndag forløb nogenlunde som lørdag: Fie og jeg løb en tur, Signerne lavede morgenmad (vafler!), og så slappede vi af mens det skiftede mellem styrtregn og solskin.

Det er faktisk virkelig svært at skrive et interessant indlæg om Sverige, for vi laver virkelig ikke ret meget når vi er der. Snakker, læser, sover, spiser, løber/går ture.. det er vidunderligt.